Hej alle
Som I nok har kunne regne ud, er det et stykke tid siden, at jeg har skrevet. Det har der været et par årsager til. For det første lukkede blogger ned, så jeg ikke kunne komme ind på min hjemmeside. For det andet har jeg haft rigtig travlt her i begyndelsen af sommerferien, da jeg den 18/6 tog på en helt igennem fantastisk sprogrejse, som jeg nok aldrig vil glemme. Jeg er rimelig sky og genert af natur, så det tog mig en masse mod, at stille mig op og sige hvem jeg var, og det var endnu sværere at skulle begynde at snakke med nogle, men pludselig kom det bare af sig selv, og så gik det bare som flydende, og nogle af de venner jeg har mødt dernede, er nogle jeg håber, jeg kan holde kontakten med fremover, for hold da op hvor har vi haft det sjovt sammen.
Hvis I på nogen måde overvejer at tage afsted (og at I ha pengene til det), så vil jeg sige, at I bare skal springe ud i det, for det som jeg helt glemte da jeg lå og spekulerede derhjemme inden turen, var at vi alle sammen jo var i samme båd. Stort set alle var alene, og de fleste var ligeså generte som jeg var. Men når man så begynder at tale med hinanden og løsner lidt op, så vil man kunne dele minder sammen, der vil vare forevigt, og det er nok noget af det, jeg er mest glad for.
Her er der nogle billeder jeg tog på den 3 uger lange tur ;)
 |
Benjamin i London |
 |
Selvfølgelig en rød bus |
 |
Torquays smukke udsigt på Evening Cruise |
 |
Fish and Chips ;) |
 |
Endnu en udsigt |