fredag den 13. februar 2015

Velkommen

Hey guys og velkommen til både jer om mig selv. Det bliver så spændende at komme i gang med den her blog, og jeg håber at jer der læser dette, vil følge med. Så hvem er du?, tænker I nok, og der er I så heldige, at jeg vil jeg forklare det nu. Mit navn er Sara, og jeg er 14 år gammel. Jeg går i 8. klasse hvilket er et rimelig kedeligt emne, så det vil jeg ikke snakke mere om. Hvis I kender den type, der siger at han/hun har for travlt, og i virkeligheden ligger han/hun bare på sin sofa, så kender I mig, for jeg kommer hele tiden med dårlige undskyldninger over min dovenskab. Jeg bor på Amager, og det er egentlig et meget fint sted at bo, nu jeg selv skal sige det (+ det er en ø). Siden jeg var 8-9 år gammel har jeg lavet teater og sunget, og det er bl.a. det der har gjort, at jeg lige nu tænker på at blive skuespiller. Det hjælper jo også at jeg elsker at lave sjov med folk (mine venner synes jeg er irriterende).

A Sensu kommer til at være en blog, hvor jeg kan udtrykke mine følelser og vise jer, hvem jeg er. A Sensu betyder en følelse på latin (Google oversæt), og det var faktisk lige præcis en følelse, der gjorde at jeg fik lyst til at kaste mig ud i at blogge. For at være helt ærlig har jeg prøvet det før, men det er et stykke tid siden nu, og jeg har savnet det i den grad, så nu bringer jeg det på banen igen. Jeg håber, at jeg kan formå at skabe nogle gode indlæg, så I har lyst til at fælge med i mit liv, men jeg kan desværre ikke love det (mit liv er ikke ligefrem en actionhistorie). 

Hvis I har spørgsmål skal I endelig bare spørge :) Godnat - Sara

Ingen kommentarer:

Send en kommentar