Ja, jeg ved godt at det er lang tid siden, at jeg har lavet et indlæg, så nu laver jeg et i dag, der vil handle om dagen i går (forvirrende men okay). Titlen siger lidt sig selv, og så alligevel ikke, for jeg regner ikke med, at i alle ved hvad det er. Ok jeg skal nok fortælle det. Yum Buns eller deres oprindelige navn Gua Bao, er kort sagt dampede boller. Ja jeg ved det lyder klamt, men det er faktisk ret lækkert, og jeg taler ud fra egen oplevelse. I går (altså mandag) stod jeg en hel aften og lavede de her dampede boller, og man må da sige der skal knokles lidt for at komme frem til resultatet. Ikke at de er utrolig svære at lave, men de skal alle have 10 min. i en dampkurv, og her skal der altså tages i betragtning, at der kun er plads til tre i en stor bambus damper. Men alt i alt blev resultatet rimelig godt, måske ikke så attraktivt men lækkert. Vi lavede dem ligesom pitabrød og fyldte dem med pillet kylling. Hvis i har lyst til at kaste jer ud i denne kolonariske oplevelse kan i bare søge på enten Yum Bun eller Gua Bao (begge burde give resultater). God bagelyst ;) - Sara
PS. Glemte desværre at tage et billede, men skal nok huske det til næste gang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar